©  Photo:

Det grønne Vesterhav

25. februar 2025, kl. 09:00 - 14:00, Nymindegab Kro
Grøntsager spiller en central rolle i det moderne køkken, men hvordan kan vi gøre dem mere interessante, mættende og samtidig give gæsten en gastronomisk oplevelse i særklasse?

25. februar 2025, kl. 09:00 - 14:00, Nymindegab Kro

Stadig flere er optagede af at spise mere grønt, hvilket stiller krav til køkkenernes kompetencer.

Samtidig stiger gæsternes betalingsvillighed med historiefortællingen om gårdbutikkerne og høsten fra marker og frugttræer.
Vesterhavskøkkenet forener de kulturhistoriske fortællinger med råvarerne fra den vilde natur, marker og plantager, der skaber afsæt for unikke stedbundne smagsoplevelser.

Workshoppen er målrettet restauranter, der ønsker at udforske, hvordan grøntsager kan løfte menuen og imødekomme gæsternes stigende krav til bæredygtighed og kvalitet.

I denne workshop lærer du, hvordan grøntsager kan blive en central del af dit menukort, uden at skulle gå på kompromis med mæthed eller gastronomisk kvalitet.

Christian Bøjlund giver dig hands-on erfaring med nye tilberedningsteknikker og ”de 5 Tér.”

Du får indsigt i hvordan grøntsagernes naturlige smagsnuancer og teksturer kan fremhæves og hvordan råvarer kan kombineres, for at skabe harmoniske og innovative retter, i tråd med tiden.

I fællesskab med andre deltagere arbejder vi med opskriftsudvikling, hvor grøntsager kombineres med lokale råvarer, og udfordrer de traditionelle tilgange.

Vi afslutter vores ”foodjam” med fællesspisning.

Har du spørgsmål og noget du ønsker at drøfte, så kontakt Heidi June Christensen: june@visitvesterhavet.dk 

 

Den bæredygtige turismeudvikling i Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.