Ølgod

Ølgod

Photo: Leif Møller

Ølgod is also an ambitious cultural city with significant annual imprints such as the culture days in the autumn. "Skulptur Ølgod" is an association of local enthusiasts who over the years have bought, exhibited and beautified the city with work from well-known artists.

På jeres tur rundt i den sydvestjyske del af Danmark bør I gøre jer et stop i den hyggelige by Ølgod. Den lille stationsby midt i det sydvestjyske landskab rummer kultur, skulpturer, poesi og Danmarks første andelsmejeri. Her er gode oplevelser for både store og små, et hyggeligt handelsliv og masser af aktiviteter. Naturen og landsbylivet flyder sammen, og er med til at skabe en afslappet og gæstfri atmosfære.

Omgivet af marker og åbne vidder, er Ølgod og omegn et vidne på et blomstrende landbrug, der strækker sig mange hundrede år tilbage. Netop historien om landbruget og de stolte landmænd kan du opleve på det lille lokale museum i byen. Her får du et livagtigt indblik i historien om den fattig hedebonde der med tiden udviklede sig til en demokratisk landmand.

Hvis historien har fanget jer, og I higer efter mere både lokal- og national historie, så er et besøg på Ølgod Bibliotek et godt sted at gå hen. Biblioteket ligger i Ølgod Kulturhus der rummer både avislæsesal, musik- og billedskole samt en kultursal, som de lokale foreninger ofte benytter. Sæt dig til rette i et af bibliotekets hyggelige læsehjørner og lad dig falde ind i historien for en stund.

Noget de lokale er stolte af i Ølgod er at de er indehavere af Danmarks første andelsmejeri, som blev indviet første gang i 1882. Den enkle måde at fremstille mælk på blev grundlagt her i Ølgod, og når I besøger mejeriet, kan I se hvor enkel processen har været. Mejeriet står som da det blev taget i brug, og ligesom museet er der gratis adgang. I skal blot ringe for at få en kode til at komme ind.  

Når I går en tur i byen vil I sikkert hurtigt bemærke de mange skulpturer, der står rundt omkring. Skulpturerne er flotte kunstværker, som Ølgod har erhvervet gennem Dansk Billedhuggersamfund, og herigennem gjort Ølgod til Vestjyllands skulptur-epicenter. Hvert andet år afholdes der nemlig en udstilling i Ølgod, hvor kunstnere fra hele landet kommer og udstiller deres værker. Det er herigennem, at Ølgod nu har 30 skulpturer, der står og pynter i bybilledet.

Har naturen har en særlig plads i jeres hjerter, så er Ølgod et must-have besøg. Her er der et utal af snoede stier, søer med sjældne guldsmede og den poetiske lund, Hanssine , hvor mange af de kendte danske digtere er hædret. Tag en tur rundt om Historiestien, som har 13 stoppesteder med små fortællinger rundt på den 6 km lange sti. Ved Svanesøen er der chance for at se Danmarks nationalfugl på tæt hold – den rugende knopsvane, som har ligget navn til søen i Ølgod. Skal I have lidt flere kilometrer i benene kan I tage stien rundt om Ølgod, som er på hele 9 kilometer. På turen rundt er der masser af skøn natur, der behager øjet. Søerne og de snoede stier lader tankerne flyde og åndedrættet falder hurtigt i et roligt tempo – alt efter hvor hurtigt I går.

Skærbæk Mølle Golfklub i Ølgod er en af Vestjyllands smukkeste golfbaner – og med rette. Den ligger i en smuk natur med høje træer, lyng, smukke vandløb og søer. Her er greenfee spillere velkomne, og klubben har en fin Pay & Play bane. Efter en god runde golf kan I nyde en forfriskning i klubhuset.

Når mørket sænker sig, og tiden er inde til at lade de naturskønne indtryk fæstne sig kan I slå jer ned på Ølgod Camping. Her er der hyggelige hytter, legeplads og gratis adgang til Ølgod Svømmehal, som ligger tæt på. Egon, Ivan og Kristen som har campingpladsen, sørger for at I føler jer velkomne, og giver gerne gode bud på dagsudflugter i omegnen.

Apropos dagsturer, ligger der ikke langt fra Ølgod to mindre byer; Strellev og Krusbjerg. Sidstnævnte er en lille hyggelig by, hvor kirken er et besøg værd. Den smukke altertavle fra 1951 pryder kirken. Ved Strellev er der rig mulighed for en formiddag eller eftermiddag i et roligt naturområde med bål- og legeplads. Pak madkassen og husk skumfidusserne. Her kan I nyde skønne timer i et naturskønt område med gynger og legehuse til børnene. Det lille madpakkehus sikrer, at I kan sidde tørt og godt.